Grunde til at vælge Debian

Tak fordi du overvejer at anvende Debian GNU/Linux på din computer. Hvis du ikke er helt overbevist om hvorfor du skal prøve Debian, så overvej følgende:

Det vedligeholdes af brugerne: Hvis det er nødvendigt at rette eller forbedre noget, så gør vi det bare.
Support uden sidestykke: Post sendt til postlisterne bliver ofte besvaret i løbet af et kvarters tid (eller mindre), gratis, og af dem der udviklede systemet. Sammenlign med typisk telefonsupport: timers venten, i dyre domme, med telefonrøret i hånden, bare for at få fat på en der ikke kender systemet godt nok til at forstå dit spørgsmål.
Du vil ikke være alene om at have truffet valget: En bred vifte af organisationer og privatpersoner bruger Debian. Se vores side om hvem der bruger Debian for beskrivelser af kendte steder, som anvender Debian og har valgt at indsende en kort beskrivelse af hvordan og hvorfor de bruger Debian.
Det bedste pakkesystem i verden: Er du træt af gamle filer fra tidligere versioner af programmer, som bare ligger og fylder op på din harddisk? Eller at installere et program, blot for at finde ud af at det får din computer til at gå ned på grund af konflikter programmerne imellem? Dpkg, Debians robuste pakkesystem, løser disse problemer for dig.
Nem installering: Hvis du har hørt at GNU/Linux er svær at installere, så har du ikke prøvet Debian for nylig. Vi forbedrer konstant installationsproceduren. Du kan installere direkte fra DOS, en cd eller endda over en netværksforbindelse.
Utrolige mængder programmer: Der følger over 25000 forskellige programpakker med Debian. Hvert eneste program er frit. Hvis du har proprietære programmer som kører under GNU/Linux, så kan du stadig bruge dem - faktisk har Debian måske allerede et installeringsprogram der automatisk vil installere og sætte alt op for dig.
Velintegrerede pakker: Debian overgår alle andre distributioner med hensyn til hvor godt pakkerne er integreret. Da alle programmer pakkes af en sammenhængende gruppe, kan ikke kun alle pakker findes på det samme sted, men du kan også være sikker på at vi har løst alle problemer med komplicerede afhængigheder. Mens vi mener at deb-formatet har nogle fordele i forhold til rpm-formatet, så er det integrationen mellem pakkerne der gør Debian-systemet mere robust.
Kildekode: Hvis du er programudvikler vil du værdsætte det faktum, at der er hundredevis af udviklingsværktøjer og programmeringssprog, foruden millioner af linier kildekode i det grundlæggende system. Alle programmerne i hovedsystemet lever op til kravene i Debians retningslinier for fri software (DFSG). Dette betyder at du frit kan bruge denne kode til at lære fra, eller til at indbygge i nye, frie softwareprojekter. Der er også rigeligt med værktøjer og kode som er velegnet til brug i lukkede projekter.
Nemme opgraderinger: Takket være vores pakkesystem er opgradering til en ny version af Debian let som en leg. Kør blot apt-get update ; apt-get dist-upgrade (eller aptitude update; aptitude dist-upgrade i nyere udgaver) og du kan opgradere fra en cd-rom i løbet af nogle minutter, eller sæt APT op til at pege på et af de over 300 filspejlinger af Debians filarkiv og opgradér over nettet.
Mange arkitekturer og kerner: I øjeblikket understøtter Debian et imponerede antal CPU-arkitekturer: alpha, amd64, armel, hppa, i386, ia64, mips, mipsel, powerpc, s390 og sparc. Distributionen kører også på GNU Hurd- og FreeBSD-kerner, ud over Linux, og med værktøjet debootstrap vil det være svært at finde en enhed, der ikke kan køre Debian.
Fejlsporingssystem: Debians fejlsporingssystem er offentligt tilgængeligt. Vi prøver ikke at skjule det faktum at programmer ikke altid fungerer som brugerne ønsker det. Brugere opfordres til at indsende fejlrapporter og får besked når og hvorfor en fejlsag lukkes. Dette system giver Debian mulighed for hurtigt og ærligt at reagere på problemer.

Hvis du ikke allerede er GNU/Linux-bruger, vil du måske også glæde dig over følgende fordele:

Stabilitet: I mange tilfælde kører maskiner i over et år uden at blive genstartet. Og når det sker, bliver de kun genstartet på grund af en strømafbrydelse eller hardwareopgradering. Sammenlign det med andre systemer som går ned mange gange i løbet af en dag.
Hurtigt og ikke hukommelseskrævende: Andre styresystemer kan være hurtige på et par områder, men eftersom Debian er baseret på GNU/Linux, er Debian lille og hurtig. Windows-programmer som kører under GNU/Linux ved hjælp af en emulator, kører nogle gange hurtigere end i deres naturlige miljø.
De fleste hardwaredrivere skrives af GNU/Linux-brugere, ikke producenterne: Mens dette kan betyde forsinkelser før ny hardware er understøttet og at der ikke er understøttelse af al hardware, så giver det mulighed for hardwareunderstøttelse længe efter at producenten har stoppet produktionen af produktet eller virksomheden er lukket. Erfaring viser at Open Source-drivere ofte er meget bedre end producenternes egne drivere.
God systemsikkerhed: Debian og fri software-fællesskabet er meget hurtige til at reagere, for at sikre sig at rettelser til sikkerhedsproblemer hurtigst muligt kommer ind distributionen. Normalt uploades rettede pakker i løbet af nogle få dage. Tilgængeligheden af kildekode gør, at Debians sikkerhed kan evalueres i et åbent miljø, hvilket forhindrer dårlige sikkerhedsmodeller i at blive implementeret. Desuden har de fleste fri software-projekter peer-review-systemer, hvilket forhindrer at potentielle sikkerhedsproblemer overhovedet bliver indført i essentielle systemer.
Sikkerhedsprogrammel: Mange ved ikke, at alt hvad der sendes over internettet kan læses på hvilken som helst maskine mellem dig og modtageren. Debian har pakker indeholdende det kendte GPG-(og PGP-)program som sikrer at e-mails kan sendes privat mellem afsender og modtager. Desuden giver 'ssh' mulighed for at oprette sikre forbindelser til andre maskiner hvor 'ssh' er installeret.

Selvfølgelig er Debian ikke perfekt. Der er tre områder som der ofte klages over:

Der mangler populære kommercielle programmer.

Visse populære programmer er ganske rigtigt ikke tilgængelige til GNU/Linux. Der er dog erstatninger for de fleste af disse programmer, lavet så de efterligner de bedste funktioner i de proprietære programmer, med den ekstra fordel at de er fri software.

Mangel på kontorprogrammer som Word eller Excel skulle ikke længere være et problem, da Debian indeholder to kontorpakker som består udelukkende af fri software, OpenOffice, KOffice og GNOME Office.

Forskellige proprietære kontorpakker er også tilgængelige: Applixware (Anyware), StarOffice, Hancom Office, Axene og andre.

Til dem der er interesserede i databaser, distribueres Debian med to populære databaseprogrammer mySQL og PostgreSQL. SAP DB, Oracle, Informix, IBM DB2, og flere andre findes også til GNU/Linux.

Et stigende antal proprietære programmer udkommer også til GNU/Linux, efterhånden som virksomheder bliver opmærksomme på GNU/Linux' muligheder og dets overvejende udyrkede marked med en hurtigt voksende brugerskare. (Da GNU/Linux er frit distribuérbar kan salgstal ikke anvendes til estimater over antallet af brugere. De bedste estimater siger at GNU/Linux har fem procent af markedet, dvs. 15 millioner brugere ved begyndelsen af 2001.)

GNU/Linux er svær at sætte op.

Bemærk at udsaget gælder opsætning, ikke installering, da nogle synes at den indledende installation af Debian er nemmere end Windows'. Dog kunne megen hardware (printere for eksempel) gøres nemmere at opsætte. Desuden kunne nogle programmer have et skript som leder brugeren gennem opsætningen (i det mindste de meste almindelige opsætninger). Dette er et område der arbejdes på.

Ikke al hardware er understøttet.

Særligt helt ny, rigtig gammel, eller meget sjælden hardware. Også hardware der er afhængig af kompleks "driver"-software som producenten kun leverer til Windows-platformen (softwaremodemer og nogle wifi-enheder for eksempel). Dog findes der i de fleste tilfælde tilsvarende hardware som virker under GNU/Linux. Noget hardware er ikke understøttet fordi producenten har valgt ikke at gøre hardwarespecifikationerne tilgængelige. Dette område arbejdes der også på.

Hvis ovenstående ikke har overbevist dig om, at du skal bruge Debian, så overvej følgende: Lave omkostninger (så lidt som prisen på en netværksforbindelse), nem installering og ægte multi-tasking der nemt kan fordoble din produktivitet. Har du råd til ikke at prøve?