Debian-udgaver

Debian har altid mindst tre udgaver, som vedligeholdes aktivt: stable (stabil), testing (test) og unstable (ustabil).

stable

Den stabile distribution indeholder den seneste officielle udgave af Debian-distributionen.

Dette er produktionsudgaven af Debian, den vi primært anbefaler at anvende.

Den aktuelle stable-distribution af Debian er version 12, med kodenavnet bookworm. Den blev oprindelig udgivet som version 12.0 den 10. juni 2023 og dens seneste opdatering, version 12.5, blev udgivet den 10. februar 2024.

testing

Distributionen testing indeholder pakker, der ikke er blevet accepteret i en stabil udgave endnu, men står i kø for at blive det. Den største fordel ved at anvende denne distribution er at den indeholder nyere versioner af programmerne.

Se Debians OSS for flere oplysninger om hvad testing er og hvordan den bliver til stable.

Den aktuelle testing-distribution er trixie.

unstable

Den ustabile distribution er der hvor den aktive udvikling af Debian foregår. Generelt kører udviklere og dem, der kan lide at leve livet farligt, med denne distribution. Vi anbefaler at brugere, der kører unstable, tilmelder sig postlisten debian-devel-announce, for at modtage beskeder om store ændringer, eksempelvis opgraderinger der ikke kan gennemføres.

Den ustabile distribution hedder altid sid.

Udgivelsers livscyklus

Debian annoncerer jævnligt om tilgængelighed af en ny stabil udgave. Brugerne kan forvente tre års komplet support for hver udgave, og to års ekstra LTS-support.

Se wikisiden Debian Releases og wikisiden Debian LTS for flere oplysninger.

Udgivelsers livscyklus

Debian annoncerer jævnligt sin nye stabile udgave. Brugerne kan forvente tre års fuld understøttelse af hver udgave, og to års ekstra LTS-understøttelse.

Se wikisiden Debian Releases og wikisiden Debian LTS for udførlige oplysninger.

Liste over udgivelser

Vi gemmer websiderne til forældede Debian-udgaver, men selve udgaverne findes kun i et særskilt arkiv.

Se Debians OSS for en beskrivelse af hvor alle disse kodenavne stammer fra.

Dataintegritet i udgivelserne

Dataintegritet sikres ved en digitalt underskrevet Release-fil. For at sikre, at alle filer i udgaven hører til den, kopieres kontrolværdier hørende til alle Packages-filer ind i Release-filen.

Digitale underskrifter til denne fil gemmes i filen Release.gpg, ved hjælp af arkivets aktuelle nøglefil. Til distributionerne stable og oldstable genereres yderligere en signatur, ved hjælp af en offline-nøgle, særligt genereret til en udgivelse, af et medlem af Stable Release Team.